POLITISK DEMOKRATI

Overskriften er klart polemisk, vi har i Danmark demokrati, således har vi en rimelig adskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende part, men hvorfor så politisk demokrati?  Hvordan går det egentlig med at høre og respektere mindretallet? Gælder det egentlig i det politiske demokrati ikke blot om at blive et flertal?

Jeg er ikke helt ung længere, i mit lange arbejdsliv har jeg været ansat, først ca. 20 år hos en arbejdsgiver og dernæst ca. 30 år været ansat i mindre egne selskaber. Men alt i alt har jeg været i arbejde i 50 år og betalt enhver sit. I min skoletid og i min studietid har jeg også haft erhvervsarbejde, således havde jeg elever i skolen  på anbefaling fra mine lærere og som mange andre gået med aviser og morgenbrød.

Samfundet har i min arbejdsperiode udviklet sig enormt. Jeg erindrer i slutningen af 50 erne i sidste århundrede, der var der et politisk ønske omkring at hæve boligstandarden i Danmark, derfor indrettede man i en periode de såkaldte statslån, der var en lavforrentet boligfinansiering alt med formålet, at få almindelige mennesker til at investere i deres egen bolig. På tidspunktet hvor jeg havde færdiggjort min uddannelse, en højere uddannelse, året 1960, kom jeg i arbejde. Jeg fik en udmærket løn, og hvorledes så med skatten. De første fire år betalte jeg ca. 17,5 % i skat af min bruttoindkomst, ja det er rigtigt, 17,5 %, og der var ikke noget der hed kildeskat, du betalte først skat af årets indkomst det følgende år, der var ikke noget der hed moms, der var en beskeden oms og nogle mindre punktafgifter. Hvordan så der så ud, ja der var asfalt på vejene, der blev ryddet sne om vinteren, der var sygekasse, folkeskoler, gymnasier, universiteter, læreanstalter, hospitaler, plejehjem m.m. Jeg kan huske, at jeg sparede op af min løn, det var faktisk ikke voldsomt svært, og havde således udbetalingen til min første familiebolig efter godt et år.

Nu har jeg således arbejdet i 50 år, hidtil svaret enhver sit, og nu hvor jeg er fyldt 80 år, havde jeg set frem til en beskeden folkepension. Jo, jeg får skam da også folkepension og ATP. De bliver sat ind på min konto i slutningen af hver måned. Men de står der ikke ret længe, for den udbetalte pension og ATP rækker da ikke til at betale de skatter, som man lægger på mit hus. Ejendomsskatterne overstiger markant den modtagne folkepension og ATP.

Hvordan kan det dog være gået så galt. Hvordan kan samfundsudviklingen bringe borgerne i en sådan situation, at når de følger ønskerne fra samfundets ledere, politikerne, ja så kommer de virkelig i fedtefadet på et senere tidspunkt.

Tilbage til overskriften, politisk demokrati.

Hvordan fungerer et politisk demokrati så egentlig. Hvad er borgeren op i mod. Jeg vover påstanden. Hvad er en af de vigtigste parametre for en valgt politiker, at fastholde at man er blevet valgt og videre sørge for at blive genvalgt. Og er man først blevet en indflydelsesrig politiker, så afholder fælleskassen(lig opkrævede skatter) omkostningerne til rådgivere/ spindoktorer, der fortæller politikeren hvorledes denne bør udtrykke sig for fortsat at oppebære borgernes gunst og dermed sit job. Det er således ret umuligt for en almindelig borger at gennemskue, hvad vej samfundet går imod.

Udviklingen fra 1960 og til nu har set fra et skatteopkrævningssyn udviklet sig voldsomt. Fra et samfund med en skatteopkrævning som angivet ovenfor, 17,5 % af bruttoindkomsten, og for en rimelig vellønnet, til nu, hvor en folkepensionist i egen bolig i hovedstadsområdet ikke får lov til at beholde én krone af folkepension og ATP. Det er skræmmende.

Igen skal årsagen findes i det politiske demokrati. Den indflydelsesrige politiker opretholder sin position ved at stille borgeren forbedringer i udsigt, selvfølgelig koster forbedringer, og politikeren har jo ikke til hensigt selv at afholde omkostningen, så det kan alene tilvejebringes ved at øge skattetrykket. Og nu er det her spindoktorerne kommer ind, for når skattetrykket skal øges, så er det ikke de borgere, der hylder den indflydelsesrige politiker, der skal lægge ryg til, det er naturligvis de andre forstås.

Og så alle enkeltsagerne. Det er guf for den indflydelsesrige politiker. Hvis f.eks. en syg borger ikke får den optimale behandling, pris underordnet, så giver det virkelig støtte til den indflydelsesrige politiker at bidrage til en øgning af omkostningerne til medicin her. Hvis på samme måde en af vore soldater, som vi sender i krig i fremmede lande afgår ved døden i kamp, ja så er der mulighed for igen for den indflydelsesrige politiker at træde frem og bevilge det bedste udstyr ud fra et rimeligheds princip. Og så smutter ved samme lejlighed også en bevilling til flyvere på vist 20 milliarder også igennem.

Når den indflydelsesrige politiker helt op på minister niveau, ja så gælder det om at tilstræbe, at ministeriet virkelig råder over midler, jo flere midler jo mere betydningsfuld. Og skulle ministeriet ikke efter et år have forbrugt alle de bevilgede penge, ja så er det nærmest en katastrofe, for hvad så næste år, så risikerer man jo at få færre penge at forbruge.

Hvor meget skal den indflydelsesrige politiker stå stil ansvar for, her mener jeg, er der straf for at vildlede borgeren? Nej egentlig ikke. Det er helt straffrit at vildlede borgeren, selv om vildledningen reelt vedligeholder den indflydelsesrige politiker til at fortsætte i jobbet. En minister må dog ikke vildlede Folketinget, men det er den indflydelsesrige politiker der afgør, om der er vildledning. Senest har Skat klodset grueligt galt i det, således er der forsvundet 10-15 milliarder, idet skat har tilbagebetalt aktieskat uberettiget. Det er der ingen indflydelsesrig politiker, der gøres ansvarlig for.

Udviklingen er bekymrende. Tilbage i 1960 var der gang i samfundet, fremdrift, der blev investeret, virksomheder tjente penge, ansatte folk. Borgerne var mere beskedne, der blev også arbejdet mere, arbejdstiden var længere, borgerne var vel egentlig også gladere. Nu er der opstået mere mistro i det danske samfund. Det senest rædselsvækkende indslag, udover skats anmelder linje, er udmeldingen om, at Skat vil indgå handel med en kriminel og forsøge at købe oplysninger om borgere til brug mod disse.

Ser vi tilbage i historien, så vil vi se, at ude omkring i verden er der perioder, hvor lande/ områder har stor indflydelse, på andre tidspunkter er indflydelsen rykket til andre regioner og lande. Jeg vover den påstand, at disse ændringer er forårsaget af den menneskelige dekadence, mennesket er jo basalt som race kendetegnet ved, at det helst vil “tilrane” sig mest muligt og selvsagt på “de andres” bekostning. Således kommer der naturligt et tidspunkt, hvor boblen brister.

Vi er vist på vej derhen med det politiske demokrati.

 

 

Hvem er jeg

Hvad vil mit cv fortælle:

at jeg har nået en vis alder

at jeg har færdiggjort uddannelse fra DTU, B-retning og er civ. ing. og videre efterfølgende har læst økonomi og gennemgået lederuddannelser

at jeg i mit arbejdsliv har været beskæftiget med byggeri i bred forstand og derigennem opnået bredspektret viden om alle en byggesags aspekter

at jeg er den første og sikkert nok den eneste i Danmark, der har solgt et rådhus til en kommune på afbetaling

at jeg er på rimelig forkant med den digitale udvikling

at jeg som selvstændig i mere end 30 år har beskæftiget mig med byggestyring og byggesags administration

Hvad andet er der at fortælle:

at det, som ikke er relateret til mit primære arbejdsliv, vil finde vej til de sider, som kommer til at udgøre denne hjemmeside, starten er slank, men det vil ikke være vedvarende